Generationsskifte

Generationsskifte – det handler om at forberede sig ordentligt

Per ejer et smedeværksted i Midtjylland. Han har travlt og har nok at forholde sig til. 

Per er fyldt 60 og har gennem flere år overvejet, hvordan han på den rigtige måde får overdraget sin industrivirksomhed og ansvaret for de 28 ansatte til sin søn Poul. 

Poul har gennem en årrække været en del af virksomheden, og både far og søn ved godt, at man i forbindelse med generationsskifte skal gøre sig sine overvejelser i god tid. Det foregår typisk over flere år, fordi mange elementer skal falde på plads.

Som leder af en familieejet virksomhed synes både Per og Poul, at det kan være uoverskueligt at have det fulde overblik over alle elementer i et generationsskifte, men det er i al beskedenhed noget af det, vi jurister er gode til og har erfaring med. 

Det gælder ofte, at virksomheden bliver ført videre inden for familien, men vi ser i stigende grad, at andre end familiemedlemmer skal overtage virksomheden. Det kan f.eks. være betroede medarbejdere eller nærtstående venner. Uanset hvem det er, involverer et generationsskifte ofte flere aktører og kræver flere personlige overvejelser. 

Valg af ejerstruktur

Inden Per gennemfører sit generationsskifte, bør han bl.a. overveje, om den eksisterende struktur er hensigtsmæssig for Pouls senere ejerskab og ledelse. Der er flere muligheder for at tilpasse strukturen afhængigt af, hvordan man ønsker at foretage overdragelsen. 

Det vil ofte være en fordel at oprette et holdingselskab, som skydes ind mellem virksomheden (driftsselskabet) og ejeren/overdrageren. Fordelen er, at Per kan oprette holdingselskabet efter reglerne om skattefri aktieombytning, så hverken far eller søn som udgangspunkt bliver beskattet i forbindelse med overdragelsen. Ved at stifte et holdingselskab bliver det også muligt at undgå forskellige andre ’fælder’ i skattelovgivningen , så et generationsskifte ikke kan lade sig gøre ved aktionærens død. I andre tilfælde kan man med fordel splitte indholdet af virksomheden op og placere dem i flere nye virksomheder.

Overdragelsesmetode

Det er også vigtigt, at Per vælger den rigtige overdragelsesmetode. Han har flere muligheder: Gaveoverdragelse, gennem testamente, succession eller almindeligt salg af kapitalandele. Ved gaveoverdragelsen sker overdragelsen i form af en gavedisposition. 

Vælger Per at anvende succession-reglerne, indebærer det, at Poul overtager sin fars skattemæssige positioner, og dermed skatteforpligtelser, bl.a. så skattebetalingen udskydes. Et generationsskifte kan også ske efter den såkaldte A/B model, som går ud på, at man opdeler selskabets kapital i både A- og B-aktier, dog på den måde, at A-aktierne er tillagt en ret til et nærmere bestemt forlods udbytte.

Der er nok at forholde sig til.

Generationsskifte og skat

De skattemæssige virkninger af et generationsskifte afhænger af, hvordan man tilrettelægger det. Det kan være kompliceret, men jeg skal her kort redegøre for to muligheder, man grundlæggende har som virksomhedsejer: Man kan enten gennemføre almindelig overdragelse, eller man kan overdrage sin virksomhed med skattemæssig succession.

Her har vi Per. Han ejer et smedeværksted i Midtjylland. Per er nu fyldt 60 og vil nu overdrage sin industrivirksomhed og ansvaret for de 28 ansatte til sin søn Poul.

Vælger Per at anvende succession-reglerne, indebærer det, at Poul overtager sin fars skattemæssige positioner, og dermed skatteforpligtelser, bl.a. så skattebetalingen udskydes. 

Ved overdragelse af en virksomhed til bestemte persongrupper, er det muligt at udskyde beskatningen. En sådan skattemæssig succession indebærer, at Poul som ny ejer indtræder i den hidtidige ejers, sin fars, skattemæssige stilling. Det bliver herefter alene Poul, som på et senere tidspunkt kan blive beskattet.

Generationsskifte ved succession kan ske i forhold til børn, børnebørn, søskende, søskendes børn eller søskendes børnebørn. Adoptivforhold eller stedbarnsforhold sidestilles med naturligt slægtskabsforhold.

Hvis Per havde haft lyst til at gennemføre generationsskifte ved skattemæssig succession til en medarbejder, kunne han også have gjort det. Medarbejderen skulle så inden for de seneste fire indkomstår i sammenlagt mindst tre år have været fuldtidsbeskæftiget og tillige på overdragelsestidspunktet haft fuldtidsbeskæftigelse i virksomheden.

Reglerne om succession gælder for både personligt ejede virksomheder og selskaber, hvis ellers den hidtidige ejer har været hovedaktionær.

Almindelig overdragelse

Vælger Per en almindelig overdragelse af sin virksomhed, bliver han selv beskattet, som udgangspunkt på tidspunktet for overdragelsen af virksomheden.

Ejer Per virksomheden personligt, vil han blive beskattet af bl.a. genvundne afskrivninger og værdistigninger på aktiver.

Overdrager Per aktier eller anparter i et aktieselskab, vil han blive beskattet efter de almindelige regler for beskatning af aktier. 

Går Per derimod i gang med sit generationsskifte ved, at hans selskab sælger ud af sine aktiviteter, vil fortjenesten skulle beskattes i selskabet. Som ejer af selskabet bliver Per først personligt beskattet, når han sælger sine aktier eller anparter.

Hvis Per vil undgå at betale skat på overdragelsestidspunktet, har han som sælgende ejer mulighed for at oprette en ratepension eller en pension med løbende udbetalinger. 

Han kan indbetale et beløb svarende til den skattepligtige fortjeneste ved salget af virksomheden. 

I 2020 kan Per maksimalt indbetale 2.866.600 kr.

Muligheden for at indbetale på en pensionsordning gælder også, hvis Per har drevet sin virksomhed i selskabsform, såfremt han har været hovedaktionær.

Den bedste løsning afhænger af den konkrete situation, og valget af overdragelsesmetode spiller naturligvis en stor rolle.